Undrer du dig over, hvad der skete med Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist efter "Luftkastellet der blev sprængt"? Så er efterfølgeren "Det der ikke slår os ihjel" svar på dine spørgsmål.
En sen nat ringer Mikael Blomkvists telefon. En førende autoritet inden for forskning i kunstig intelligens, Frans Balder, påstår at han har afgørende information om den amerikanske efterretningstjeneste. Balder har desuden haft kontakt med en ung, kvindelig superhacker, som Blomkvist udfra beskrivelsen er ret sikker på at han kender.
Mikael Blomkvist griber sagen, da det måske er det scoop, både han og bladet Millennium står og mangler.
"Det der ikke slår os ihjel" er David Lagercrantz' spændende fortsættelse til Stieg Larssons Millennium-trilogi, der begyndte med romanen "Mænd der hader kvinder".
Millennium-serien har i mere end ti år bestået af tre kriminalromaner skrevet af Stieg Larsson. Kriminalromaner hvor vi følger Mikael Blomkvist og Lisbeth Salander. Larsson havde planlagt i alt ti bøger i serien, men han døde, inden han nåede at færdiggøre sit fjerde bind. David Lagercrantz har med tilladelse fra Stieg Larssons bo påtaget sig opgaven at føre Stieg Larssons univers og karakterer videre – og han gør det godt. Han er på én gang tro mod Stieg Larssons univers og personer, og samtidig tilfører han noget nyt.
Uddrag
2. maj 2013
Bonnier—forlagene meddeler, at man vil etablere et eliteagentur for sine bedst sælgende forfattere sammen med Kepler- parret.
Jeg synes, det er en ejendommelig beslutning og bestemmer mig for at skifte litterær agent og ringer derfor til min gamle ven, Susanne Widén på Hedlund Agency. Susanne og jeg aftaler at spise frokost med hendes kolleger.
22. maj 2015
Jeg sidder på Pastis i Gamla Stan sammen med Susanne Widén, Magdalena Hedlund og Johanna Kinch. Vi beslutter at indlede et samarbejde. Fra og med i dag skal Hedlund Agency sælge mine bøger til udenlandske forlag, og vi bliver derfor lidt højstemte og bestiller vin.
Under den almindelige løssluppenhed udkaster jeg en vidtløftig teori om, at jeg som forfatter ikke kommer til min ret, hvis emnet ligger mig for nær.
Jeg har skrevet masser om neurotiske mænd som mig selv, siger jeg. Men selvom det er et emne, jeg er godt hjemme i, løfter det sig ikke. Jeg er bedre, når jeg bliver kastet ud i noget helt fremmed — som da Abbe Bonnier satte mig sammen med min absolutte modsætning, Zlatan Ibrahimovic, eller da jeg forsøgte at skildre det sky geni Alan Turing. Magdalena Hedlund spørger, om jeg også er åben over for idéer inden for fiktion.
Absolut, svarer jeg.
Men jeg skænker det ikke mange tanker.
12. juni
Bogforlaget Weyler og Hedlund Agency, som deler lokaler, holder fest, og jeg skal netop til at gå hjem, da Magdalena Hedlund og Johanna Kinch kalder mig ind på deres kontor. De lukker døren, og jeg forstår, at de har en idé til en bog. Men det ophidser mig ikke særligt .
Lige siden Zlatan—bogen har jeg modtaget en jævn strøm af bogforslag, og det er sjældent, de tænder mig. Jeg er nok forvænt. Nu spørger Magdalena, om jeg kunne tænke mig at skrive en fortsættelse til Stieg
Larssons Millennium—bøger. Jeg mumler , mest for sjov, at jeg kunne blive Lisbeth Salanders ghostwriter, ligesom jeg var Zlatans. Måske sidder hun et eller andet sted efter et vildt drama og vil have hjælp til at nedskrive sin historie. Men nej! Lisbeth har næppe brug for hjælp til den slags pjat. Jeg siger, at jeg nok skal overveje en fortsættelse. Men det lykkes mig stort set at glemme alt om det. Jeg kan ikke påstå, at jeg tror på det.
