Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Bakterier findes overalt. Baktier kan være farlige og dårlige for os mennesker, men de kan også være nyttige og spændende!
”Der er flere bakterier i et gram lort, end der er mennesker i hele verden” behandler et emne, som mange af os ikke ved noget om. Alle har vi dog en klar holdning til bakterier. Mest, at de er en dårligdom, man skal holde sig fra. Det gør denne bog op med – bakterier er helt centrale for vores liv, og vi mennesker indgår i rigtig mange sammenhænge med bakterier.
Bogen kaster lys over forskellige emner, som vi alle kan relatere til: Hvad består en bakterie af? Hvordan benyttes bakterier i industrien? Hvilken rolle spiller bakterier i et historisk perspektiv?
Bogens forfatter, Peder Worning, har arbejdet med bakterier de sidste 15 år. Han slår et slag for, at bakterier er nogen af naturens mest fascinerende skabninger. De er alle vegne, hvor der er liv – de er en grundlæggende del af vores livsbetingelser.
Kom tæt på bakteriernes forunderlige, farlige, sjove og spøjse verden med "Der er flere bakterier i et gram lort, end der er mennesker i hele verden" - og bliv klogere!