Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Genudgivelse i hardback.„Jeg lever løs og synes, at man skal behandle hver dag, som om den var den eneste, man har,” sagde Astrid Lindgren. Hun døde som 94-årig i 2002.Ordene ”Denne dag, et liv” mødte hun første gang som ung oprørsk pige i 1925. De fulgte hende gennem livet, i kærligheden og i kunsten som et mantra, som en form for ledetråd i menneskets uforskammet korte liv: Grib det, nyd det, brug det!Den kunst forstod Astrid Lindgren, hvad enten hun befandt sig i naturen, forsvandt dybt ind i en skriveproces, legede heks med sine små slægtninge, kæmpede for børnebogens status, for unges rettigheder, eller som ældre trådte i karakter som miljøaktivist, fredsforkæmper og filantrop.Jens Andersens roste og populære Lindgren-biografi, DENNE DAG, ET LIV, udkom i 2014. Det er den første nordiske Astrid Lindgren-biografi i 40 år. Den fortæller en ny historie, den går bag forfatterskabets facade, og skildrer forfatterens tanker og handlinger, kampe, nederlag og sejre, drømme og depressioner. Bogen bygger på et væld af hidtil ukendte, aldrig tidligere publicerede breve, dagbøger og fotos, samt på halvandet års samtaler med Astrid Lindgrens datter, Karin Nyman, der på nærmeste hold fulgte sin berømte mors karriere og splittede forhold til berømmelse, rigdom, ensomhed, magt - og mænd.