Den unge Burkes satire

Edmund Burke (1730-1797) er i nyere tid blevet politisk ikon, kendt som konservatismens fader. Berømmelsen skyldes hovedværket fra 1790, Reflections on the Revolution in France, som er et angreb på den franske revolution. Ungdomsarbejdet A Vindication of Natural Society er fra 1756 og har status både som konservativ forløber for Burkes hovedværk, og som radikalt modstykke hertil. Burkes fremragende sprogfornemmelse udfoldes her i et rent festfyrværkeri af besnærende argumenter. Den forførende retorik bedøver læserens fornuft. Denne virkning gør sig stadig gældende. Læst med fornuft, er det et kristent stridsskrift, på samme tid satirisk og sagligt argumenterende. Læst med følelse, er det et hjertegribende revolutionært politisk manifest. Det er ikke blot historie. Det er fortsat en del af det politiske liv, også her i landet. Det er en foruroligende historie.