Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"En borgroman" er forfatterens usædvanlige genrebetegnelse, og den henter han fra et Harald Bergstedt citat, men det er en gennemgående figur i denne roman som bruger udtrykket. Provinsjournalisten, som under navnet Benny på Bagsmækken offentliggør sine klummer gennem hele romanen, har ambitioner om en borgroman med ædle mænd skønne møer. Men hans fortællinger afbrydes konstant af de historier, som fortælles af mørkets folk ude fra Drolenborg, hvor Ondesen og Tenna driver et skummelt værtshus. Det ender i bogstaveligste forstand med en krig mellem de gode bedsteborgere fra Bedsteby og mørkefolkene udenfor. I Mouritzens karnevalistiske roman ligger megen sympati hos mørkesiden, men der gives et ret så omfattende, om endogså både omvendt og ironisk, billede af noget, som siges at ligge i Vendsyssel i vore dage. Der er en del gotisk gys, en mængde skrøner og et overrumplende anderledes bud på en romani Den tavse bas.