Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Gennem de seneste 30 år har tidligere generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm – der både er en pragmatisk humanist, men også konkurrencemenneske – set flygtningekrise på flygtningekrise udspille sig. I sine erindringer fortæller Kamm historien om mødet med de vietnamesiske bådflygtninge i 70’erne over 80’ernes palæstinensiske flygtninge til mødet med de syriske flygtninge i 2017.
Den personlige beretning, der spænder over forsøget på at sætte sig ind i, hvordan somaliske flygtninge tænker, når de kommer ud af en verden med klanledere og lerhytter, er også beretningen om, hvordan dansk flygtningepolitik har ændret sig markant gennem de 30 år, og hvordan verden forandrede sig undervejs.
I 2018 kan Andreas Kamm ikke skjule sin skuffelse over, at de europæiske ledere ikke har været i stand til at samle sig om at løse den flygtningekrise, der slet ikke er toppet endnu, og som måske vil vise sig at sende 100 millioner på flugt.
Andreas Kamms erindringer er et unikt indblik i – og et forsøg på at forstå – de komplekse sammenhænge i verden. Et personligt blik på hvordan krigene rundt om i verden har påvirket Danmark, hvordan vi danskere forandrede os med dem, og hvordan vi håndterede dem. Erindringerne giver et personligt bud på menneskerettighedstænkningen, et blik på vores evne til fællesskaber og på vores evne til at tænke langt.
Det er fortællingen om, at det både er muligt og nødvendigt at forsøge at forstå tankegangen hos og fortiden for de mennesker, der kommer hertil af nød, hvis vi vil hjælpe dem til at få et ordentligt liv. Og det er beretningen om, at det kan lade sig gøre at redde en organisation, der er ved at lukke, hvis man ikke blot tænker som en humanist, men også som en forretningsmand