Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Du kender Karla! Nu er de fire skønne og populære bøger om den herlige pige samlet i én kæmpebog. Den store Karla bog byder dig velkommen i Karlas forvirrede, kaotiske, sjove og spændende verden, der er fyldt med eventyr, udfordringer og liv set fra en piges øjenhøjde.
Lidt om de fire bøger: I Karlas kabale møder vi for første gang Karla, der er en helt almindelig dansk pige på ni år, der lever i en sammenbragt familie med mor, mors nye mand og tre søskende. Det er ikke altid lige nemt at være Karla, for Karlas far drikker og glemmer af og til at hente hende, og de små søskende opfører sig ikke altid, som hun gerne vil have det. Mor lider af rengøringsvanvid, og bedsteveninden vil måske ikke længere være bedste-bedste-veninde.
I Karla og Katrine skal Karla og hendes bedste-bedste-veninde Katrine på sommerlejr med Karlas familie. Det bliver en begivenhedsrig ferie, hvor de bl.a. møder Jonas, stifter Cuba-klubben med speciale i kartoffelrov, kommer til bryllup, fanger en indbrudstyv og meget andet.
I Karlas svære valg er Karla endelig fyldt ti. En ny pige, Selma fra Afghanistan, starter i klassen, men de andre piger kan ikke lide hende. Selv Karlas bedste veninde Katrine er med til at mobbe Selma, og Karla finder sig selv i midten af det hele og ved slet ikke, hvad hun skal gøre. Nu skal Karla pludselig til at forholde sig til svære spørgsmål som mobning, religion og racisme.
I Karla og Jonas er Karla blevet rigtig gode venner med Jonas - eller er det måske mere end venskab? I hvert fald får Karla en underlig fornemmelse i maven, når hun kigger på ham. Nu vil Jonas gerne finde sin mor, og Karla er ikke bleg for at hjælpe.
I Den store Karla bog henvender sig til børn fra 8 &ari