Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Denne bog handler om den græske tankes udvikling, men samtidigt handler den også om den måde vi generelt som mennesker tænker på. Engang tænkte vi alene i billeder og udviklede således metaforiske former for forståelse af den virkelighed, vi levede i. Det svarer til det vi i dag kalder religion. Men gennem de århundreder, som bogen dækker, udviklede disse billeder sig til begreber og begrebsligt definerbare modeller, som på godt og på ondt gav os en langt mere præcis og kontrollerbar forståelse af verden. Det er denne sproglige proces, som bogen gennem sin analyse af de græske tekster forsøger at afdække. Den sætter således fokus på den tankeform, som på en gang er grundlaget for den videnskabelige revolution og for mennesket som invasiv art.Samtidig præsterer den en nylæsning af den tidlige græske filosofi, som på dansk bringer vores forståelse up to date.Den henvender sig til mennesker med interesse for den tidlige græske filosofi og tankeform og til dem, der interesserer sig for den menneskelige bevidsthedsforms udvikling generelt.Den er skrevet med den praktisk arbejdende, fænomenologisk orienterede psykologs særlige fokus på indlevelse og subjektive forståelse