Over 10 mio. titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering Forlænget returret til 31/01/25
Den sorte kat i Mosul
4.5

Den sorte kat i Mosul

  • Format
  • Bog, hæftet, brugt
  • Dansk
  • Stand
  • Næsten ubrugt med få synlige brugstegn
  • Leveringstid: 4-6 hverdage
    Forventet levering: 22-11-2024

Beskrivelse

Puk Damsgård har flyttet sit skriveværksted til fronten i Mosul i Irak for at skildre krigen og dens skæbner på tæt hold. Den ni måneder lange offensiv mod terrororganisationen Islamisk Stat var den mest omfattende militæroperation i landet, siden den amerikansk-ledede invasion i 2003 – og foregik i den største by, IS nogensinde har kontrolleret. 

 

I Den sorte kat i Mosul fortæller hun en række gribende menneskehistorier fra et land, hvor borgerkrig, militser og terrorgrupper siden den amerikansk ledede invasion i 2003 og senere Irak-krigen har sat dagsordenen for millioner af irakere.

 

De seneste år har de forsøgt at opretholde en form for hverdag under  terrororganisationen Islamisk Stats kontrol. Med en nærværende og  personlig stemme sætter hun ord på, hvad der sker med et land, hvor alle sjæle er til salg i en konstant overlevelseskamp. Hvor tillid bliver ædt op af korruption og krig.

Men hun skildrer også de usynlige hverdagsrevolutioner og de mennesker, der søger lyset snarere end løber efter døden.

Over en længere periode har Puk Damsgård opholdt sig med en gruppe irakiske soldater for at komme helt ind bag krigens facade. I bogen portrætterer hun blandt andet en ung mands rejse fra tiden efter invasionen, hvor han mistede sine venner i et selvmordsbombeangreb, til den dag han selv tager hævn over fjenden. Hun beskriver en families skæbne under IS herredømme i Mosul og en kunstners fund af en hemmelig violin mellem pistoler og militæruniformer i IS-basaren. Og så jagter hun en sort huskat i Mosuls murbrokker.

Endelig tråder Puk Damsgård sin egen historie med Irak, der går langt tilbage. Hun var kun 24 år gammel, da hun i 2003 besøgte Bagdad for første gang og landede midt i en konflikt, der fik betydning for hendes ønske om at dække Mellemøsten.

Den sorte kat i Mosul er en fortælling fuld af overraskelser, modsætninger – og mest af alt et vidnesbyrd om menneskets kraft.

Om forfatteren

Puk Damsgård (f. 1978) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og har siden 2011 været DR's mellemøstkorrespondent. Hun har skrevet bøgerne De Renes Land (2009), Ulvehjerter (2011), samt bestsellerne Hvor solen græder (2014) og Ser du månen, Daniel (2015). For sidstnævnte modtog hun blandt andet dansk journalistiks fornemmeste hæderspris, Cavlingprisen 2015 samt Dansk Institut mod Torturs Dignity pris 2016. 

Hun har derudover vundet talrige andre priser for sit arbejde, deriblandt Læsernes Bogpris 2015 og Publicistklubbens Fortællerpris 2015. Ser du månen, Daniel er indtil solgt til 18 lande og er udkommet i blandt andet USA, Sverige, Japan og Holland.

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Sidetal308
  • Udgivelsesdato24-10-2017
  • Forlag Politiken
  • FormatHæftet
  • Udgave1
  • OriginalsprogUkendt
Sælgerinfo
  • Sælger ID249584
Størrelse og vægt
  • Vægt654 g
  • Dybde2,9 cm
  • coffee cup img
    10 cm
    book img
    15,5 cm
    22,7 cm

    Findes i disse kategorier...

    Se andre, der handler om...

    Machine Name: SAXO082