Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Danmark har en unik tradition: Folkeskolen for alle samfundslag. I hundrede år har familier fra forskellige miljøer mødt hinanden i skolen. Det skaber social sammenhængskraft og er en hjørnesten i velfærdssamfundet, men også noget særligt for de skandinaviske lande. Vi skal ikke længere end til Tyskland og England, før skoleverdenen er langt mere socialt opsplittet.Den sociale smeltedigel er fortællingen om denne tradition, som har betydning langt ud over skoleverdenen. Vi hører om de skolefolk og politikere, der i starten af 1900-tallet udformede visionen om en fælles skole. Vi ser nærmere på de kampe, der gjorde visionen til virkelighed. Og vi møder en halv snes danskere, der fortæller om skolehverdagens møde med andre miljøer. Den ældste er 92, den yngste 22 - og beretningerne spænder fra den jyske landsbyskole til den københavnske stenbro.Lars Olsen trækker perspektivet op til vore dage. Han analyserer folkeskolens betydning for velfærdssamfundet og dokumenterer, hvordan blandede skoler øger den sociale mobilitet. Men bogen er også en advarsel om, at stærke kræfter underminerer den blandede skole – og at vi risikerer et samfund med skarpere klasseskel.