Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Måske begynder vort vågne liv i fornemmelse, tro og forståelse? Måske æstetik, teologi og filosofi er tresider af samme sag?
Den skønne tænkning er den første systematiske formulering af erfaringsmetafysik. Bogen beskriver grundlaget for en filosofi om æstetik, religiøs og metafysisk erfaring. Den skønne tænkning er også den mest omfattende undersøgelse af forholdet mellem filosofisk æstetik og hermeneutisk fænomenologi. På internationalt plan bidrager forfatteren ved at omsætte filosofisk æstetik i erfaringsmetafysik og give den teologiske æstetik et filosfisk grundlag. Samtidig er bogen den første samlede fremstilling i Norden af teologisk æstetik og det mest tilbundsgående arbejde med filosofisk æstetik.
Den skønne tænkning baner nye tankeveje - i både teologi og humaniora. Bogen kulminerer i tanker om et univers af gensidig opmærksomhed og en grunderfaring kendetegnet ved en 'ligeoprindelighed' af fornemmelse, tro og forståelse.
Dorthe Jørgensen forbinder æstetik, idéhistorie og religionsfilosofi. Med bøgerne Skønhedens metamorfose og Historien som værk forsvarede hun i 2006 den filosofiske doktorgrad. Den skønne tænkning er hendes teologiske doktorafhandling.