Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Via gennemgang af en række retssager igennem de sidste 35 år dokumenteres, hvordan ophavsretten misbruges til at isolere det danske marked med unødvendigt høje forbrugerpriser til følge. En følgevirkning er ringere og færre varer og en uheldig begræsning af ytringsfriheden i og med, at kunstværker fra verden uden for EU er forbudt. Bogen, der særligt fokuserer på filmkunsten og videobranchen, er et åbent brev til Folketingets medlemmer og EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Bogen bygger på mere end 1.200 dokumenter og 90 videoklip, der i stil med WikiLeaks er gjort offentligt tilgængeligt på www.denskjultekorruption.dk/dokumentation.