Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Ifølge Søren Mørch begyndte Danmarkshistorien med borgerkrigen 1848 og holdt op omkring 1970, uden at der rigtig blev lagt mærke til det. Det er derfor på høje tid, at den sidste Danmarkshistorie introduceres, og forfatteren opfordrer til en eftertænksomhedens pause på et tidspunkt, hvor nationalstaten ikke længere lader sig håndtere i nationalt regi. I en på én gang provokerende og kaminpassiarende stil kommer bogen rundt i alle væsentlige hjørner af den blandede danske landhandel. "En fascinerende genfortælling af dansk historie fra omkring 1848 til nutiden." - Berlingske Tidende. "Sproget er frækt og pågående, pointerne skarpe og på hver eneste side bakket op af Knud Ryg-Olsens træfsikre billedvalg." - Information.