Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Bogens fortæller er en af Australiens store legender, Ned Kelly, som levede fra 1855-80. Han var en berømt bushranger, dvs. en fredløs røver, der som en anden Robin Hood tog fra de rige og gav til de fattige. Bogen er skrevet i en helt særegen sprogtone og er baseret på de oprindelige breve skrevet af Ned Kelly. Den er både skræmmende, rørende og original samtidig med at den beskriver et stykke af Australiens historie.
Peter Carey er født i 1943 i Australien, men bor nu i New York. Den sande historie om Kelly-banden vandt den prestigefyldte Booker-pris i 2001 og var med i opløbet om en anden stor litterær pris "The International IMPAC Dublin Literary Award".