Du er ikke logget ind
Beskrivelse
I bogen "Den indre uro" belyser psykoterapeuten Inge Schützsack Holm stress og traume gennem tilknytningsteori, neurovidenskab og mindfulness-psykologi.
Bogen fokuserer på begrebet indre uro, hvilket betegner den stress og smerte, som er et resultat af utryg tilknytning og tilknytningstraume. En sådan traumatisering påvirker hjerne og nervesystem i form af alvorlig dysregulering og kan føre til smerte, ubehag og et dårligt helbred.
Inge Schützsack Holm fortæller i "Den indre uro", at det er muligt at hele tilknytningstraumer, da hjernen og nervesystemet har en iboende evne til selvheling. Hun viser derudover også, hvordan man kan støtte helingsprocessen gennem psykoterapi og mindfulness.
Bogen er særligt rettet mod dem, som selv har oplevet den indre uro, men også dem, der behandler den, f.eks. psykoterapeuter, psykologer og læger.