Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Niels Bentzon, gidselforhandler ved Københavns Politi, sættes ind på landets mest flugtsikre anstalt. Sikringen er det sted, hvor de allerfarligste psykiatriske patienter holdes indespærret: massemordere, voldtægtsforbrydere, skizofrene voldsmænd og dybt forstyrrede mordere.
For at opklare det uhyggelige giftmord på en overlæge fra anstalten, udgiver Niels Bentzon sig i "Den genfødte morder" for at være en patient. En galning blandt de andre galninge.
På den anden side af Sikringens mure bliver Niels Bentzons kone, astrofysikeren Hannah Lund, også trukket ind i sagen, da det viser sig, at mordet trækker giftige tråde fra et klubværelse på Nørrebro over et luksushotel i London under 2. verdenskrig og helt tilbage til Sokrates' dødcelle i år 399 f.Kr.
"Den genfødte morder" er tredje selvstændige bind i krimiserien om Niels Bentzon og Hannah Lund.