Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Et roman om en dag i et barns liv. Et portræt af en barndom fra en svunden tid og en overbevisende indlevelse i barnets sansemættede og helt egensindige opfattelse af omverden.
Romanen udspiller sig over en sommerdag i 50´erne, med det særlige greb at fortælleren er 5½ år gammel. Gennem hendes sansemættede beretning skildres de små og store dramaer, og ikke mindst uforståelige møder med voksenverdenen og dens regler, som en femårig når at gennemleve i løbet af en hel dag.
Fra morgenkaffen hos Mos-Anni med morbror Jens fra Amerika, over lillebroderens næsten-drukneulykke og mødet med ´manden, der skal dø´, til hun om aftenen støder på en bortløben dreng fra huset i skoven, en faretruende troldedreng, som slet ikke er til at stole på.
Marianne Larsen, f.1951, har senest udgivet digtsamlingen, Stjerne fra en frafalden, 2006.