Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Efter samarbejdspolitikkens ophør i sensommeren 1943 strammede nazisterne grebet om Danmark – og det stod snart klar, at de danske jøder ville blive deporteret til koncentrationslejrene, som det var sket med jøder i resten af det besatte Europa. Medmindre en storstilet flugtaktion blev sat i værk.
Journalist Thomas Hjortsø fortæller i denne bog hele historien om de danske jøders masseflugt til Sverige i oktober 1943. Han afslører, hvordan fiskeskippere langs Øresund tjente formuer på at sejle jøder hinsidan, men også hvordan frivillige hjælpere uden løn satte livet på spil for danske jøder. Og hvordan store organisationer og virksomheder rejste de summer, som fattige jøder ikke selv kunne betale for at redde livet.
Bogen er baseret på interviews med både jøder, der oplevede den dramatiske flugt på egen krop og sjæl – og med hjælpere og fiskere, der oplevede det økonomiske spil om jødernes penge bag kulisserne.