Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Den digitale patient
tager afsæt i en ny verden: Patienten er blevet digitaliseret! Men hvem og hvad er den digitale patient, og hvornår og hvordan bliver den enkelte borger til en digital patient? Bogen indkredser patientens nye digitale identitet, som kan skabe grobund for en fælles forståelse og tværfagligt samarbejde mellem forskellige faggrupper.
Bogens målgruppe er alle, som arbejder professionelt med sundhed og sundhedsvæsenet i Danmark. Det gælder på grunduddannelsesniveau, i forhold til efter- og videreuddannelse samt i klinisk praksis og blandt praktikere.
Den digitale patient
er skrevet ud fra et patientperspektiv, og ideen er at synliggørelse de mange udfordringer og konsekvenser, sundhedsinformatikken er svanger med. Bogen beskriver ikke blot den digitale patients fremtid, men fokuserer især på en række forhold og forbehold, der bør medtænkes, når nye elektroniske kommunikationsveje planlægges og cementeres i det danske sundhedsvæsen.
Om forfatterne:
Jacob Birkler er uddannet filosof med ph.d. i medicinsk etik. Formand for Det Etiske Råd. Lektor ved University College Syddanmark. Har gennem en årrække arbejdet med filosofi, etik og videnskabsteori i sundhedsfaglig praksis. Forfatter til en lang række bøger deriblandt Filosofi & sygepleje (2003), Videnskabsteori (2005), Etik i sundhedsvæsenet (2006), Nye veje til sygepleje (2007) og Etisk håndværk (2009).
Mads Ronald Dahl er uddannet i bioteknologi med ph.d. i immunologi og har en master i sundhedsinformatik. Leder af Sektionen for Sundhedsinformatik siden 2006 ved Aarhus Universitet. Forsker i informatik med speciel interesse i IT-sikkerhed, ældres brug af informatik og uddannelsesinformatik.