Den Danske Religionskritik

Mange danskere opfatter sig traditionelt som kristne. Måske ikke just bibelstærke eller hyppige kirkegængere, men i hvert fald kulturkristne i en eller anden form. Siden Ansgar og Harald Blåtand for over 1000 år siden bestræbte sig på at gøre danerne kristne, har kristendommen af magthaverne været kanoniseret som et – noget nær uantasteligt - nationalt idefundament. Da Frederik d. 10. tiltrådte jobbet som konge 14. januar 2024, rystede han nationen, for han havde som bekendt antaget dette valgsprog: ”Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark”.Kongens formulering i valgsproget kan tolkes som nytænkning. Hvis man tilhører den store - og voksende - befolkningsgruppe, der ikke opfatter en gud, eller den kristne Gud, som et uomgængeligt ledefyr, kunne man fristes til at forestille sig fred, kærlighed, menneskerettigheder og de 17 Verdensmål som noget, der er større end os! Og hvorfor egentlig ikke? Gennem historien har nogle – ofte med risiko for eget liv - skilt sig ud ved at være på tværs. Dette er de danske religionskritikeres historie.