Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Festskriftet udgivet i anledning af 40 års jubilæet for arbejdsretschef i Beskæftigelsesministeriet Einar Edelberg omhandler en række helt aktuelle emner:Det arbejdsretlige område og den danske model, erfaringerne med den danske model, den arbejdsmarkedspolitiske integration i EU og betydningen for de nationale aftalesystemer, samt EU's charter om de grundlæggende menneskerettigheder.I de seneste år har det, som er blevet benævnt "den danske model" på arbejdsmarkedet, skullet finde sin plads i en - også på det arbejdsretlige område - tættere integreret Europæisk Union.Artiklerne i første del om arbejdsretten og den danske model diskuterer de større eller mindre problemstillinger, der rejser sig i kraft af den danske model, og som kan være udløst af den europæiske integration og andre forhold.Erfaringerne med den danske model ved implementeringen af forskellige nye EU direktiver afdækkes i bogens anden del. Bidragene belyser modellens fleksibilitet ifht. og samspil med nye EU-regler. I den tredje del behandles virkningen af den europæiske arbejdsmarkedspolitiske integration for aftalesystemerne i EU-landene.Der afsluttes i fjerde del med en omtale af konsekvenserne af indskrivningen af EU's Charter som grundlæggende rettigheder i EU's kommende forfatningstraktat, f.eks. muligheden for at indgå eksklusivaftaler.