Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Demokrati er dels et politisk system, dels en politisk ideologi. Som styreform defineres demokrati normalt som et system, hvor statsmagten tilkommer hele folket. Som ideologi identificeres demokrati med frihed, lighed og menneskerettigheder. Men er det overhovedet muligt at forene frihed og lighed?
Fællesnævneren for demokratibegrebets to facetter er troen på, at de demokratiske idealer fremmes af de demokratiske politiske institutioner mere end af nogen anden statsform.
Men hvad, hvis de to facetter af demokratibegrebet kommer i konflikt med hinanden? Hvad er demokrati, hvis folkets flertal vil have dødsstraf, men dødsstraf er i strid med menneskerettighederne? Disse og mange andre spørgsmål behandles i denne bog, som handler om det moderne demokrati, men er skrevet af en oldtidshistoriker.
Mogens Herman Hansen (f. 1940) er dr.phil. og lektor i oldgræsk ved SAXO- Instituttet, Københavns Universitet. I 2010 holdt han The Annual British Academy Lecture over det emne, der i denne bog behandles i kapitlet ”Demokrati, magtfordeling og den blandede forfatning”.
Forlagets emneord: Samfundsvidenskaberne og politik - Demokrati - Globalisering - Idehistorie - Ideologi - Nationalisme - Politisk filosofi - Borgerret - Borgerskab - Dødsstraf - EU - Immigration - Magt - Menneskerettigheder - Patriotisme - Retsorden - Valg - Valgret - Ytringsfrihed - DanskFil størrelse: 4087 KB