Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Dead at First Sight" er en thriller skrevet af Peter James, og den handler om politidetektiven Roy Grace, der afslører nogle af internettets værste sider.
Da Roy Grace får til opgave at undersøge et mystisk selvmord på en kvinde i Brighton, går det hurtigt op for ham, at tingene ikke er som de ser ud. Sagen hænger nemlig sammen med et stort fupnummer på internettet, hvor folk bliver narret til at tro, at de har fundet deres eneste ene. Roy Grace må skynde sig at komme til bunds i sagen, da alle de personer, der indtil videre har forsøgt at afsløre bagmændene, er blevet slået ihjel.
"Dead at First Sight" er bog nr. 15 i Peter James’ medrivende thrillerserie om Roy Grace, der forsøger at opklare uhyggelige og komplicerede sager.