Du er ikke logget ind
Beskrivelse
I "De voksnes rækker" er veninderne Vittoria og Conny fra romanen "Italiensvej" blevet seks år ældre. Begge har de svært ved at acceptere, at ungdomsdrømmene er slut, og at de nu skal være voksne - resten af livet.
Året er 1964 og begge kvinder er blevet godt gift. Dette betyder dog ikke, at tilværelsen er uden problemer: den ene er ufrivilligt barnløs, den anden lige så ufrivilligt gravid. Situationen skaber splid mellem de to kvinder, der i forvejen slås med hver sin vrisne ægtemand samt henholdsvis en opsætsig teenagedatter og en solid omgang husmor-kedsomhed.
"De voksnes rækker" tager læseren med til Beatles-koncert i K.B. Hallen, til konfirmationsfest i villaen på Italiensvej og på chartertur til Rom, hvor Vittoria konfronteres med sin fortid.