Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Dybt inde i den mørke jungle lever de sort-hvide okapier. Okapien er en meget stille og forsigtig dyreart, som derfor blev opdaget meget sent af den vestlige verden. De mystiske okapier handler om et forældre-okapi-par, der får en lille okapi-unge, Okapipi, som desværre har svært ved at være stille. Og det er jo farligt, når der ligger leoparder, pygmæer, dyrefangere og videnskabsfolk på lur, hvilket er årsagen til okapiens stille adfærd. Da Okapipi får en lillesøster, går det naturligvis galt, da søsteren også har svært ved at lade være med at få grineanfald en gang i mellem. De to søstre bliver derfor fanget af en dyrefanger og havner i zoo. En fotograf får desuden taget et foto af de to grinende søster, og fotoet går verden rundt, og alle vil se de lattermilde okapier i zoo. De to søstre kommer hurtigt til at savne junglen og ikke mindst roen, og de finder ud af, at at hvis de forholder sig helt stille, er der ingen, der gider komme og se på dem. De ender derfor med at komme tilbage til junglen, hvor de nu oven i købet kan være i fred for pygmæer, fotografer og videnskabsfolk, som har mistet interessen for dem, og det er nu kun leoparderne, der ligger på lur ...