Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"De forbyttede tissemænd" er en børnebog skrevet af Morten Dürr og illustreret af Lars Gabel. Den handler om Lea og Konrad, som er taget til Eksperimentariet sammen med deres klasse. På et tidspunkt bliver de dog væk fra de andre og ender i et besynderligt rum. I rummet er der en maskine med en rød knap, og da de trykker på den, sker der noget helt vildt.
Morten Dürr og Lars Gabel har med "De forbyttede tissemænd" skabt en underholdende fortælling om to børn, der pludselig får byttet om på deres tissemand og tissekone. Nu er det lige pludselig Lea, der kan tisse længst, og det er jo meget sjovt. Men hvordan søren skal det lykkes Lea og Konrad at få deres dele på plads igen?