Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Maskerede røvere begår et groft, væbnet røveri i Lokalbanken i Herlev. Kriminalassistent Rasmus Berg og hans kollegaer i Drabsafdelingen bliver sat på sagen, men efterforskningen går trægt. Og nye sager kommer hele tiden til. En ung mand bliver dræbt i Bagsværd, derefter følger et selvmord i Hareskoven, og snart bliver en hjemløs skudt på Søborg Torv.
Presset på Drabsafdelingen vokser. Er der en sammenhæng imellem de tre drab? I jagten på svaret bliver Rasmus Berg også personligt involveret, da en ukendt mand ringer og truer hans datter på livet. Sideløbende med det krævende opklaringsarbejde forsøger han at holde liv i drømmen om at møde kærligheden.
De dræbtes advokat er første krimi om Rasmus Berg og Drabsafdelingens realistiske opklaringsarbejde.