Du er ikke logget ind
Beskrivelse
David Easton (1917 - ) er amerikansk-canadisk politolog.
Takket være Erik Rasmussens 'Komparativ Politik I+II har David Easton fået status som dansk politologis gudfar. Den politiske systemmodel har siden 1960erne fået karakter af børnelæredom og mange politologer, der benytter sig af Eastons politiske systemsprog, er nok ikke klar over, at Easton er ophavsmanden til deres sondringer imellem krav og dagsordener, ledvogtere (gate-keepers) og beslutningstagere, outputs og outcomes, diffus opbakning og specifik støtte mv. Alligevel er Eastons politiske teori så godt som ukendt, fordi den allerede i de tidligere 1960'ere fik prædikatet parsoniansk, elitær og med fokus på, hvordan centrale politiske aktører skaber opbakning omkring det politiske system med henblik på at opretholde den sociale orden.
Henrik Bang, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet