Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Danskere er en roman om livet i Danmark i slutningen af det 19. århundrede, en tid hvor det gamle og nye brydes: Viktorianisme og kvindefrigørelse, inkvisitorisk straffeproces og retsreform, provisorier, visnepolitik og parlamentarisme.
Centralt i romanen står brødrene Emil og Peter Dehn, der udvikler sig vidt forskelligt.
Emil skulle have været jurist og embedsmand, men vælger at blive journalist. Han er umættelig efter litteratur og sætter Rousseau højst af alle. Ikke mindst af den grund engagerer han sig tidligt i forfatningskampen, som viser sig at blive mere langvarig end han har forestillet sig.
Peter er læge og behandler på Kommunehospitalet syfilissmittede patienter med kviksølv uden at vide, om det gør mere skade end gavn. Han sætter sig for at opdage syfilisbakterien, men det bliver en udfordring, som han til sidst er ved at gå ned på.