Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Dansker" er sidste bind i Halfdan Piskets tegneserietriologi om at være fremmed i Danmark. Hvor "Dessertør" og "Kakerlak" slap, fortsætter "Dansker" historien om den tyrkisk-armenske indvandrer James Pisket.
James Pisket er ikke længere en nyankommen gæstearbejder. Nu er han en kriminel indvandrer, der nægter at integrere eller ændre sig på nogen måde. Hos sagsbehandleren spiller han med på lidelser og traumer. På Christiania forsøger han at slå sig igennem på den hurtigt voksende hashhandel.
Da hans søns mor kontakter ham, går det op for James at familien har brug for ham - og at en karriere som kriminel ikke kan forenes med rollen som far.
"Dansker" er historien om en mand, der kæmper for at finde sig selv i et fremmed land, der nu er blevet hans hjem. Og om de børn, han sætter i verden, og som han ikke længere vil svigte.