Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse 0-6 år" er et enkelt og præcist pædagogisk redskab til at belyse barnets kompetencer og udviklingspotentialer - som de udspiller sig i et relationelt og pædagogisk miljø.
Materialet kvalificerer arbejdet med læreplanslovens seks temaområder: alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener, samt kulturelle udtryksformer og værdier.
"Dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse 0-6 år" er baseret på ni udviklingsområder, der samlet giver et billede af de væsentligste sider af børns udvikling: opmærksomhed, hukommelse, leg og aktiviteter, sproglige kompetencer, sociale kompetencer, selvregulering, grovmotorik, finmotorik og færdigheder i dagligdagen.
Bogens formål er at understøtte pædagogernes samarbejde om det enkelte barn i dets sociale kontekst. Dermed vil udviklingsbeskrivelsen kunne medvirke til at skabe en konstruktiv dialog blandt pædagogerne om den pædagogiske planlægning og til at understøtte samarbejdet med forældrene.