Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Dansk byplanlægning, 1938-1992 er en klassiker, der første gang udkom i 1993. Den skildrer byplanlægningen fra den første brugbare byplanlov. Den tidligere lovgivning var baseret på frivillighed, men fra 1938 skulle byer over 1000 indbyggere udarbejde bindende planer. Bogen er beretningen om et samfund i omstilling til industri med en kolossal vækst, om velfærdssamfundets fremvækst, om planlæggere og myndigheders forsøg på at sikre en ligelig udvikling i landet på alle niveauer, kommunalt, regionalt og på landsplan; men også om en blind tro på fremskridtet, der i 1970’erne afløstes af et mere differentieret syn på byen (ikke mindst de gamle bycentre) og om en demokratisering af planlægningen. De faglige og politiske temaer, der prægede tiden behandles foruden emner som sanering, byfornyelse, erhvervsområder, bycenterplaner m.v. – og med eksempler fra hele landet.