Du er ikke logget ind
Beskrivelse
HVIS DET STADIG VEDKOMMER DIG ... det knuste hjerte!Bogen er en fortsættelse af den hjertegribende fortælling, 'En, to, tre stilleleg', udgivet i 2011 og er, lig den første bog, primært formet som ét af brevene i korrespondancen mellem de to venner, Niels og Michael.Niels' far har taget sit liv, og Niels skriver i fragmenteret form nogle år efter den tragiske hændelse, i brevet til faderens ven, Michael, om det efterliv sønnen og hans nære familie har haft i tiden efter faderens bortgang.Det er en fortælling om sorg, frustration, smerte og afmagt, men i og mellem linierne lyser sønnens uomtvistelige, grænseløse og livsbekræftende kærlighed frem som en evig, stærk og uforanderlig kraft og kalder os alle til at elske vore kære, imens vi stadig har muligheden. Uddrag af bog: "Jeg hader livet, far, og dét det gør ved mig, og jeg kan ikke finde noget bedre ord." "Nu puster jeg på din hånd, Niels ... hjælper det ikke lidt?" "Jeg kan ikke mærke det." "Hvorfor kan du ikke mærke min pusten og min gode vilje, dreng?" "Fordi du er død." Brevet bliver præsenteret af Michael selv.