Du er ikke logget ind
Beskrivelse
365 dage med de smukkeste fugleakvareller og en lille tekst – lige til at stille på bordet hjemme i stuen eller på kontoret.
Denne nye bordkalender for 2022 indeholder alle de smukke fugle, som kan opleves i Danmark. Både de kendte og elskede, som vi møder ved foderbrættet i haven, og dem vi kan nyde på afstand i parkerne, i skoven, ved søen, på engen og ved havet. Desuden kan man se de sjældne trækgæster, som vi hver især kan drømme om at få øje på en dag. På hvert kalenderblad ledsages en ny fugl, overdådigt illustreret af Carl Christian Tofte, som er en af Danmarks fineste fugletegnere, af en tekst om fuglen, der er skrevet af biolog og fugleekspert Tommy Dybbro. Både tekst og illustrationer er kendt fra opslagsværket og bestselleren Politikens Store Fuglebog.