Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Ikke lang tid efter fremstår landskabet (eller vandskabet) bagved helt lysende, fuld af erindringsøer. Den fjerne især, hvor oldefar dukker op med mig ved hånden – og hen til familiens arvestykke, klaveret. (Økonomi til at lære noder og få spilleundervisning havde han ikke fået med sig.) Men hvem kunne spille som oldefar. Jeg kom op på skødet: Og så spillede vi. Først ganske langsomt og sagte. Men så kom trolden ud af bjerget og begyndte at danse, hvirvlede af sted,vildere og vildere, til månelyset var borte. Da natten blev til morgen forsvandt Trolden ind i bjerget igen.
Uddrag af bogen Så du orangemånen i den sorte nat.
- Man sagde et fænomen af de sjældne det kosmiske har skabt.
Sagteligt gløder det indforståede skær over nabo tåge-banker glitrende ned over vandets silkeflade.
Det gav sig aldrig til kende rundt omkring det tætte sorte sodmørke om
orangemånen
- fik synet til at tabe vejret - Men gav det tilbage igen i den verden med sin egen glød der får tankerne til at gå på vandet