Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Drengen Elvis´ familie er bestemt ikke helt almindelig. Hans mor gør karriere som den skæggede dame (med et overskæg så langt at hun kan sno det!), hans bedstemor er kanonkonge, og hans onkel arbejder som dyretæmmer. Elvis er nemlig af cirkusfamilien Saragossa, der er alt andet end kedelig!
En dag arver bedstemor Lola et hus i Lilleby, og familien rykker cirkusteltpælene op.
Men når man er fra en cirkusfamilie og i øvrigt savner sin bedste ven, Elefanten Tammi, kan det være svært at passe ind et sted som Lilleby. Pludselig skal Elvis nemlig i skole, hvor man lærer at læse - men hvorfor er det nu pludselig vigtigere end at kunne stå på hænder på en elefant?
Cirkus Saragossa er en fantastisk, original og særdeles underholdende historie om venskab og forskellighed, der henvender sig til børn fra 6 år.