Du er ikke logget ind
Beskrivelse
På et hotelværelse i Washington mødes de to venner Jay og Ben. Jay er parat til at myrde præsident Bush mens Ben synes det er en vanvittig ide og forsøger med argumenternes kraft at få Jay til at opgive sin planer.Checkpoint har skabt umådelig debat i de amerikanske medier. Kommentatorer fra både højre og venstre har kastet sig over den. Men Nicholson Baker har med sin ekstreme historie givet et skræmmende indblik i det mentale og politiske klima i et USA, der er mere polariseret end nogensinde.Pressen skrev:"Spørgsmålet om anvendelse af politisk vold i et demokrati er eviggyldigt og interessant." - Politiken”Kan man det? Skrive en roman, hvis hovedpersoner over 128 sider diskuterer, om det er i orden at myrde præsident Bush. Den amerikanske forfatter Nicholson Baker har gjort det med romanen Checkpoint.” – Politiken”I USA er bogen... blevet sammenlignet med Michael Moores ’Fahrenheit 9.11’ og har vakt både vrede og had, forståelse og begejstring. Kritikerne ser den som en opfordring til politisk vold, forsvarer som et argument mod vold. Men bogen er også en roman, dybt ironisk og i al sin realistiske gru nær det absurde.” – Berlingske Tidende