Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Af forfatterinden er der oversat to historiske børnebøger til dansk. Denne bog foregår i nutidens Indien, men rummer som de to andre megen dramatik og et farverigt miljø. Temaet er sammenstøddet mellem stive traditioner og en mere moderne livsstil. 11-årige Chandra kommer i klemme efter et arrangeret ægteskab med en lidt ældre slægtning. Efter hans pludselige død bliver hun efter gammel skik mishandlet og holdt indespærret af svigerfamilien. Efter en farefyldt og vanskelig flugt reddes hun af sin progressive mormor, der dog efter et mislykket kidnapningsforsøg må sende hende i sikkerhed til noget familie i Skotland. Bogens ærinde er ikke at give et velfunderet og psykologisk dybtgående portræt af en stærk pige, der må overvinde megen modgang. Det forekommer ikke særligt sandsynligt, at hun i en så ung en alder så forholdsvis let klarer de enorme vanskeligheder. At bogen alligevel fænger skyldes den levende miljøskildring, og at historien både er velfortalt og underholdende. Vil især tiltale piger fra ca. 11 år.Jytte Kjær Schou
© IBC