Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Carl Jacobsen og hans fader" af Johannes Steenstrup er historien om grundlæggeren af Carlsberg og hans søn.
Omkring 1920 begyndte Johannes Steenstrup at skrive en bog om Carl Jacobsen og hans far, J.C. Jacobsen, som er Carlsbergs grundlægger. Bogen blev skrevet på opfordring af Carl Jacobsen selv, og titlen blev meget passende “Carl Jacobsen og hans fader”.
Bogen blev baseret på personlige breve mellem Carl Jacobsen og hans far og en række dokumenter, som ikke tidligere havde set offentlighedens lys. Johannes Steenstrup havde dog den ultimative fordel, at han var nær ven af både far og søn, hvilket må have gjort det betydeligt lettere at skrive bogen. Dertil var Johannes Steenstrup historiker og professor ved Københavns Universitet.
Både Carl Jacobsen og J.C. Jacobsen har haft enestående og spændende liv, og de har ydermere haft en stor indvirkning på det danske samfund. Carl Jacobsens barndom var nærmest én lang rejse rundt i Europa med faderen i forbindelse med grundlæggelsen og videreudvikling af Carlsberg og senere også Ny Carlsbergfondet.
Udover “Carl Jacobsen og hans fader” har Johannes Steenstrup skrevet en perlerække af historiske bøger, afhandlinger og artikler, herunder især omhandlende danmarkshistorien.