Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Carl Barks & Don Rosa Bind III" fortsætter de bedste fortællinger om alle dine favoritkarakterer fra Disneys magiske univers.
"Carl Barks & Don Rosa Bind III" fortæller historien om de legendariske tegnere Carl Barks og Don Rosa, og om tilblivelsen af hele ande-universet og de mange elskede figurer derfra. Don Rosas tegninger og skitser begyndte ofte der, hvor Carls Barks var stoppet. Han så det som sin opgave at videreføre Barks’ streg og visioner og nød at fortælle om det store ansvar, det var at videreføre hele Disneys univers fra en af de mest banebrydende tegnere nogensinde.
"Carl Barks & Don Rosa Bind III" indeholder seks Barks-historier og seks fortsættelser lavet af Rosa. Bogens røde tråd er de mange fortællinger, billeder og artikler om de to tegnere og deres univers. Den indeholder desuden et nyt forord af Rosa, ligesom tegningerne har fået nye farver efter anvisning fra Don Rosa. Historierne, du kan finde inde i bogen, er: "Tempelriddernes skat", "Vaskervilles Hund", "Den sidste von And", "Jul i Pengeløse", "Georgs første opfindelse", "And i ulveklæder", "Strandet i tiden", "De Vises Sten", "Korsridderkongernes Krone", "Onkel Joakim må betale en gammel gæld", "Kobberkongen fra Montana" og "Det gamle slots hemmelighed". Glæd dig til at læse eller genlæse dine yndlingshistorier fra Anders Ands univers!