Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Boligpriserne stiger og kommunerne sælger ud af deres jord. Ejendomsmarkedet rammes af tilbagevendende turbulens. Jord og ejendomme er blevet strategiske steder for investeringer og opbevaring af ledig kapital i det globale finansielle system. Matrikler er blevet et net til at fange penge. Disse konsekvenser er ikke tidligere blevet beskrevet samlet i jordejendommens og det private jordmonopols perspektiv. Forfatteren mener, at betydningen af jordens besiddelsesform er et underspillet tema blandt byernes borgere, de politiske bevægelser og i fagkredse. Det er disse udfordringer, Peter Schultz Jørgensen tager fat på i BYERNES JORD.
Den private ejendomsret til jord fører til demokratiske, økologiske, økonomiske og sociale problemer. Københavns tidligere og især aktuelle udvikling bliver beskrevet i dette lys. Forfatterens pointe er, at den private ejendomsret til jord, der er opstået historisk under helt andre vilkår, gennem filosofi og magtkampe, har overlevet sig selv. Byernes jord bør være et fælles gode.