Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Hvad sker der, når kirken søger at bidrage til det fælles bedste for alle i samfundet? Og hvad sker der, når den ikke gør det?
Kristendommen i et postmoderne samfund i vesten er i fare for at blive reduceret til en privat lykkereligion og kirken til afdelingen for de særlige religiøse anliggender. Men hvordan undgår kirkelige fællesskaber at danne enten parallelsamfund eller lade sig opsluge eller assimilere af det opgivende samfund?
Med et bibelhistorisk udgangspunkt i det israelitiske folks eksil i Babylon, rejser bogen en række refleksioner over kirkens ”kulturmandat” og kald til at bygge gode samfund, udleve sit kreative potentiale og bliver medskaber af kulturen og samfundet.
Bogen er et bidrag til den såkaldte offentlighedsteologiske samtale om kristendommens betydning og kirkens bidrag i det moderne samfund.