Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Grace Salt er en midaldrende kvinde, hvis mand har fundet sig en 23 år yngre model, der både er slankere, klogere og gladere for juveler end Grace er. Romanen begynder, da Grace er blevet løsladt fra fængslet efter at have afsonet en dom for mordforsøg på den nye fru Salt. I sin nye civilstand som fraskilt inviteres Grace kun sjældent ud, men et velgørenhedsarrangement i ny og næ kan hun godt få adgang til. Til et sådant arrangement møder hun den unge, talentfulde maler, Walter Wells, der forelsker sig i hende på stedet og beder hende flytte ind hos sig.
Grace begynder pludselig at blive yngre, alt imens den nye fru Salt har travlt med at formøble sin mands formue hos juveleren Bulgari, og mr. Salt roder sig ud i mere og mere risikable forretninger.