Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Hver dag, hele dagen er vi i kontakt med andre mennesker. Relationer kan være alt fra flygtige og ubetydelige, til dybe og krævende. Andre relationer er bygget på forbundethed eller en længerevarende samhørighed med et andet menneske. "Broen til det andet menneske" er en bog om menneskelig kontakt og sociale relationer, der går i dybden med disse i samtidens samfund. Sociale relationer bliver nemlig effektiviseret, professionaliseret og markedsgjort. Selv personlige relationer kan være præget af udbytte og relevans. Aldrig før har vi været så meget i kontakt med andre og aldrig har så mange oplevet følelsen af ensomhed. Derfor har vi brug for at vide mere om broen til det andet menneske.
"Broen til det andet menneske" er skrevet af Per Schultz Jørgensen, der er professor emeritus i socialpsykologi, forsker, skribent og derudover formand for Børnerådet.