Over 10 mio. titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering 30 dages retur
Bliv medlem
Log ind Opret dig

Brødrene Møller

- historien om et konservativt dynasti

  • Format
  • Bog, hardback, brugt
  • Dansk
  • Stand
  • Næsten fejlfrit eksemplar
  • Leveringstid: 1-3 hverdage
    Forventet levering: 11-09-2024

Beskrivelse

Gennem fire årtier var Aksel og Poul Møller to af de konservatives allerstørste skikkelser. I 30´erne kæmpede de mod totalitære kræfter i Konservativ Ungdom - siden tegnede de begge moderpartiet på Christiansborg og slog sig fast som to af de mest blændende talere, dansk politik nogensinde har set.

Brødrene Møller fortæller om ætsende magtkampe i partiet, som aldrig tidligere er beskrevet. For Aksel og Poul var politik imidlertid så ædel en sag, at de begge på karrierens top bukkede fysisk under. Dels for de mægtige krav, de pålagde sig selv. Dels for de bitre personopgør, som til alle tider har foregået bag de konservatives lukkede døre.

Desuden er bogen historien om et af Christiansborg mest markante dynastier. Bogen beskriver udenrigsminister Per Stig Møllers komplekse personlige og politiske fundament, skabt gennem arven fra faren, Poul Møller, men også fra moren, Lis Møller - den mest indædte forsvarer for de socialt svages rettigheder, som partiet nogensinde har haft i folketingsgruppen.

Frem for alt fortæller bogen om Det Konservative Folkeparti i det 20. århundrede. Oplevet gennem en familie, der kæmpede med liv og sjæl for en social og ideologisk konservatisme - men som til sidst mistede grebet om et parti, der i stedet knyttede sig til Venstre og efterhånden udviklede sig til et ideologisk farveløst parti.

Nikolaj Bøgh er kommunikationsrådgiver og uddannet cand.scient.pol. Han er tidligere særlig politisk rådgiver for socialminister Henriette Kjær, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening og har arbejdet med politisk analyse på Mandag Morgen. Udgav i 2003 den anmelderroste biografi Hækkerup om Socialdemokratiets farverige udenrigsminister Per Hækkerup.

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
Sælgerinfo

Læs mere om antikvariatet   |   Se alle antikvariater


Findes i disse kategorier...

Machine Name: SAXO080