Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Breve fra Maria er en fortælling om kærligheden, når den brister.
Majbritte Ulrikkeholms tredje erindringsroman indledes med en dyster profeti. En astrolog forudser pga. Plutos stilling i månen altomfattende omvæltninger i forfatterens liv. Inden længe virkeliggøres profetien i form af et dødsfald og en efterfølgende livskrise. På dette nulpunkt starter bogens udviklingshistorie, der bliver en fortælling om at tage livet i egne hænder. På et afgørende tidspunkt i krisen får fortælleren højst overraskende hjælp fra - måske - selveste Jomfru Maria, der via automatskrift manifesterer sig i en række breve med råd og formaninger om kærlighed. Råd, som hovedpersonen med held tager til sig. Alligevel slutter fortællingen på uventet vis ...
Breve fra Maria er en himmelstræbende fortælling med sikker jordforbindelse.