Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Et personligt leksikon om perioden syv år før og syv år efter år 2000. Bjørn Bredal har samlet 600 af sine artikler fra Poltiken fra disse år til et opslagsværk over alt fra "Liv på Mars" til "Vaginal akupressur". Kernen i værket er de mange hundrede boganmeldelser, som gør bogen til en litterær håndbog. Men alle genrer er repræsenteret: ledere, interviews, reportager osv. Et stort og festligt værk, der indfanger årtusindskiftets Danmark - friværdiernes og firhjulstrækkernes, internettets og spindoktorernes, Pizza-Aages og digternes Danmark.
Bjørn Bredal, født 1956, er redaktør på dagbladet Politiken, tidligere redaktør på Weekendavisen og Gyldendal. Har tidligere bl.a. skrevet "Et renæssancemenneske" om Michel Montaigne og "Begærets by" om Marcel Proust og Venedig.