Du er ikke logget ind
Beskrivelse
“Borgmester på stoffer” er fortællingen om den unge Venstremand Thomas Banke, der blev valgt som borgmester i Fredericia Kommune efter fire år som byrådsmedlem. I 2009 slog han den siddende borgmester Uffe Steiner Jensen fra Socialdemokratiet. Valgsejren var vigtig og historisk for Venstre af flere årsager. Den største grund var, at kommunen havde været ”rød” siden 1918. Den anden var, at det var en fremadstormende ung venstremand der vandt, og blev den yngste siddende borgmester. Alt var godt for det liberale parti, og scenen var sat til en lang politisk kommunalkarriere som kunne fastholde Fredericia som en borgerlig kommune.
Sådan skulle det dog ikke gå, og en række sager blev starten på et kringlet forløb, der i sidste ende førte til at Thomas Banke måtte gå som borgmester. Det kom blandt andet frem at Banke havde været morfinafhængig, og det var ikke den eneste form for narkotika han havde været i nærkontakt med. Dette er sjældent en gavnende historie for en politiker. Derudover misbrugte han kommunens Eurocard.
Det var et længere hændelsesforløb, og Thomas Banke inde og ude af kommunalbestyrelsen, indtil han i 2013 måtte afsige sig sit arbejde.
Historien om Fredericiaborgmesteren lyder utrolig, og nu får du sagen fra flere vinkler i ”Borgmester på stoffer”, som er skrevet af den tidligere spindoktor og redaktør Henrik Qvortrup. Her kommer der helt nye detaljer frem, og du får her det strukturerede hændelsesforløb.