Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Skal man skynde sig at købe en bolig, inden de nye skatteregler træder i kraft? Eller skal man forsøge at beregne hvilken effekt reglerne kommer til at have for den drømmebolig, som man længe har overvejet at købe? Spørgsmål som disse er nogle man kunne forestille sig at mange danskere har stillet sig selv. De nye boligskatteregler er både komplekse, forvirrende og markant anderledes end de nuværende. De blander gamle regler sammen med nye procentsatser, og vender de velkendte vurderinger på hovedet. Desuden er de udskudte over flere omgange, og det har ikke været nemt at forstå for almene boligejere. Mediernes løbende dækning, eksperternes udtalelser og politikernes løfter er alle ting som en boligejer skal tage stilling til, men det kan være svært at finde hoved og hale i det hele.Denne afhandling forsøger netop at gøre den almindelige boligejer lidt klogere på de ellers forvirrende regler, og skal forsøge at danne et overblik over effekten af de forskellige ændringer.