Du er ikke logget ind
Beskrivelse
I "Bogen til Far" giver Nick Allentoft med humor og saglighed en god introduktion til dét at blive far.
Det er en omvæltende begivenhed, når et par bliver til forældre – både for moren og faren! Men hvor der findes en lind strøm af bøger om moderskabet, så er det straks sværere at finde bøger om farrollen. Det laver Nick Allentoft heldigvis om på i "Bogen til Far". I bogen blotlægger han, hvad mænd kan se frem til, når de bliver fædre, og hvordan man skaber tryghed og nærvær til sit barn og partner.
Nick Allentoft giver konkrete og brugbare råd til alt fra barnets søvn, opdragelse og meget mere fra farens perspektiv. Derudover indeholder bogen også en række personlinge erfaringer og refleksioner om at blive far fra fem forskellige fædre samt indspark fra Center for Børneliv og Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker.